NordvangSTRØMMENTil Nordvang
Oplevelser på Nordvang: Gastrobotanisk have, almennyttige foreninger, naturaktiviteter, fællesskaber, sociale indsatser, undervisning, gårdbutik og genbrugsbutik samt produktionsværksteder

Nordvang / 2024 - 2032

Transformationen

Fra landbrug til: Fællesskab, Læring og Cirkulær økonomi

Nordvang er en gammel kvæggård beliggende umiddelbart nord for Randers, tæt på Nordre Fælled.

Gården er oprindeligt opført i 1929 og blev genopbygget med de nuværende gamle længer efter en brand i 1945.

I perioden 1970–2000 blev gården løbende udvidet og ombygget til en kvæggård med cirka 125 køer og moderne faciliteter og mekanisering. Senest var der malkerobot til at malke køerne.

Gården blev alligevel offer for strukturudviklingen og blev opkøbt af et større landbrug. Bygningerne blev, som 67.000 andre gårde i Danmark, overflødiggjort.

I 2024 købte Strømmen Nordvang med tilhørende 3.500 m² bygninger og 3,5 hektar jord.

  1. 1929Gården opføres
  2. 1945De nuværende længer genopbygges
  3. 2024Strømmen køber Nordvang
  4. 2026Forprojektet forventes færdigt

En gård får nyt liv.

I 2025 fik vi en bevilling fra Realdania til en forundersøgelse af mulighederne for at transformere gården til ny anvendelse. Forprojektet forventes færdigt ultimo 2026.

Forundersøgelsen ser blandt andet på, hvordan Strømmens aktiviteter kan samles på Nordvang, hvordan der kan åbnes for andre sociale tilbud, og hvordan stedet kan danne ramme om fællesskaber og deres udfoldelse.

Plads til at skabe,
dele og gro.

01

Upfinderiet

Værksteder for træ, metal, elektronik og kreative fag. Navnet peger på upcycling og ny anvendelse af affald.

02

Gård & genbrugsbutik

Et sted for upcyclet genbrug, lokale fødevarer og forarbejdede varer fra Samskabelseskøkkenet.

03

Gastrobotanisk have

Have og drivhus i den tidligere kostald, med semitransparent solcelletag og varmelager i de tidligere gyllekanaler.

Konceptet tager form.

22/9-26 · Uddrag af konceptafsnitUdarbejdet af vores dygtige arkitekter, Majse Marie Nørhald og Sebastian Henriksen

Tilgang til transformation

Elevfaciliteter og offentlige faciliteter deles om anlægget og giver plads til hinanden. Elevfaciliteterne fordeles ud i hele anlægget med kantine som central zone, der forbinder aktiviteter på tværs af gårdrum.

Offentlige faciliteter samles i ét sammenhængende stræk og skaber bevægelse mellem det store gårdrum og den gastrobotaniske have mod øst. Om eftermiddagen og aftentimerne stilles de elevorienterede værkstedsfaciliteter til rådighed for foreninger og andre brugergrupper, så nye forbindelser og bevægelsesmønstre opstår på tværs af anlægget.

Nye forbindelser mellem gårdrum

Nye åbninger i anlægget skaber fri bevægelighed mellem inde og ude og nye forbindelser mellem de enkelte gårdrum og grønne zoner. Nye ruter vokser frem fra det centrale gårdrum og forgrener sig ud i Nordre Fælled.

Store grønne arealer omkranser mere intime gårdrumszoner. Mindre gårdrum giver plads til afgrænsede aktiviteter, mens store grønne arealer folder naturen ud.

Gårdbutik og genbrugsbutik

Den gamle stald omdannes til gårdbutik og genbrugsbutik med ny tagkonstruktion og efterisolering med hempcreteblokke i væggene. Butikken sælger håndværk produceret af eleverne samt grøntsager, sylt og saft fra Den Gastrobotaniske Have.

Ankomsten sker gennem forpladsen i det gamle mælkeri, hvor ankomstrummet fordeler til café og butik med kig ind til produktionskøkkenet.

Værksteder, events og kantine

Værkstederne er forbeholdt eleverne om formiddagen og åbne for kurser og arrangementer om eftermiddagen. Funktioner opdeles vha. "funktionskerner" med mindre grupperum, depoter og toiletter, og alle funktioner har forbindelse til uderum.

I eventværkstedet bevares den eksisterende trækonstruktion, der laves færrest mulige bygningsindgreb, og indretningen er fleksibel med indbyggede møbler til både ophold og opbevaring.

Drivhus, café og gastrobotanisk have

I direkte forlængelse af ankomsten og gårdbutikken ligger caféen i det gastrobotaniske drivhus. Spisning og dyrkning foregår side om side i en inspirations- og formidlingshave, med transparent solcelletag, nye façadeåbninger til have og plantebede af genanvendte materialer fra nedrivningen. "Fra jord til bord"-spiseoplevelsen spiser midt i planterne.

Drivhuset deles i et offentligt og et elevrettet hus med en funktionskerne som overgangszone (depoter, redskabsskur, grupperum, toiletter og rum til undervisning på 1. sal). Elevdrivhuset rummer både fælles undervisning og skærmning til elever med behov for ro, og kan om eftermiddagen anvendes af kursister og frivillige foreninger.

Energi som ressource

Den tidligere kostald (16 × 80 m) omdannes til et 1.280 m² klimadrivhus med transparent solcelletag, der producerer strøm til Nordvangs daglige drift. Solcellerne erstatter skyggegardiner og formidler samdyrkning af afgrøder og energi.

De udtjente gyllekanaler udnyttes til opmagasinering af varme: En varmespiral i bund og top kobles på rørsolfangere i haven, og varmen holder en længere vækstperiode og stimulerer spiring og rodudvikling i plantebede.

Det samlede konceptafsnit følger med, når forprojektet er færdigt ultimo 2026.

Arkitekttegning: Tilgang til transformation
Dias 02Tilgang til transformation
Arkitekttegning: Flow i dagstimerne og aftentimerne
Dias 03Flow i dagstimerne og aftentimerne
Arkitekttegning: Nye forbindelser mellem gårdrum og udearealer
Dias 04Nye forbindelser mellem gårdrum og udearealer
Arkitekttegning: Funktionsoversigt
Dias 05Funktionsoversigt
Arkitekttegning: Gårdbutik og genbrugsbutik om ankomst og forplads
Dias 06Gårdbutik og genbrugsbutik om ankomst og forplads
Arkitekttegning: Gårdbutik og genbrugsbutik om staldens omdannelse
Dias 07Gårdbutik og genbrugsbutik om staldens omdannelse
Arkitekttegning: Værksteder, events og kantine
Dias 08Værksteder, events og kantine
Arkitekttegning: Eventværksted
Dias 09Eventværksted
Arkitekttegning: Gastrobotanisk have
Dias 10Gastrobotanisk have
Arkitekttegning: Drivhus med café og gastrobotanisk have
Dias 11Drivhus med café og gastrobotanisk have
Arkitekttegning: Drivhus med funktionskerne og elevdrivhus
Dias 12Drivhus med funktionskerne og elevdrivhus
Arkitekttegning: Drivhus med solcelletag og plantebede
Dias 13Drivhus med solcelletag og plantebede
Arkitekttegning: Indretning til fællesskab og skærmning
Dias 14Indretning til fællesskab og skærmning
Arkitekttegning: Klimadrivhus med varmelager i gyllekanaler
Dias 15Klimadrivhus med varmelager i gyllekanaler

Alt er endnu under planlægning i samarbejde med vores dygtige arkitekter Majse Marie Nørhald og Sebastian Henriksen.

Projektet bliver løbende opdateret her på siden.

Tilbage til Nordvang